Jeg tror desværre min mission ("minken lusker under stakittet") har lange udsigter. Og vi snakker altså efter sommerferien i hvertfald her!
Lidt trist. Et eller andet sted tror jeg det ender i bunken med alle de andre ufulstændige projekter jeg har sat mig for.
Men en overoptur! har fundet mit kald.. Hvis jeg nu ikke kan blive læge.. vil jeg altså søge ind som fotograf. Det må få fanden kunne lade sig gøre, og det ville være så übernice! Det er nok alligevel min 2. største drøm..
Ja jo.. Jeg sidder her og kl er ret. sent.. men der er en elendig gyser i fjernsynet om et dollargrin der slår mennesker ihjel. Det kunne jeg bare ikke overskue.
Føler mig som een kæmpemæssig hangover.. HVORFOR spørger jeg mig selv..
Hvorfor er jeg ikke prinsessen i det skrevne eventyr, hvor der er en mening med mit liv..
- Baaah.. Alting må fandme ske af en grund. Ellers føler jeg lidt at have spildt livet på en masse crap.
Det gør ondt i hjernen.. Det er som at tænke over hvad der er uden for universet. For der kan jo ikke være ingenting? Det er det samme.. Jeg har ikke det fjerneste begreb om hvorfor jeg er her og hvad der sker i mit liv heller..Men jeg er som alle andre mennesker, (hvertfald de ikke mega-troende), og jeg ved der en mening med at ting falder til jorden når man slipper dem, og at man bliver forelsket fordi der sker en kemisk reaktion og urinstinkterne går i gang. Men det er nok bare ikke meningen at skulle forudsige om livet er værd at slutte.
I realiteten nok fornuftigt nok.
Men.. så burde fortiden vel heller ikke ødelægge fremtiden. Jeg ville ønske jeg kunne glemme, og give folk en chance for at vise at de er værd at stole på, at de vil mig det bedste.
Er det normalt at tænke så meget..? at sætte så mange spørgsmålstegn til livet?
Det lærer mig ikke at forstå det spor bedre alligevel.
øiih.. det var altså en trist konklusion at måtte drage. Hvor er kilden til visdom om livet? Hmm.. Der er ikke så mange muligheder.
Det sker hen af vejen.. det ved jeg jo også godt.. Men da er det jo så fandens for sent!
